Messinglysekroner og lampetter

Kirkens to store messinglysekroner er udformet efter samme klassiske model, som den, kirkens arkitekt anvendte, da han stod for ombygningen af Haslev kirke i Sydsjælland. Lysekronerne bærer inskriptionen 29. maj 1922 og er skænket af direktør Jacobæus og frue fra Brede Klædefabrik til minde om deres bryllupsdag.

De små lampetter langs kirkeskibets vægge er funktionalistiske og passer til kirkerummets stole, der er tegnet af Hans Wegner i 1950'erne.