Du er her: 

Sange fra året der gik

(OBS bemærk at koncerten er flyttet til Lundtofte sognegård). Koncert med Husbandet onsdag 25. november kl. 19.00 i Lundtofte sognegård. Traditionen tro inviterer musikalske kræfter fra Lundtofte sogns medarbejderstab til en alsidig koncert, der markerer kirkeårets afslutning med et blik tilbage på året der gik.

Dette år har været begivenhedsrigt på en ganske uforudsigelig måde, men desværre også begivenhedsfattigt især med hensyn til antallet af musikalske indslag til de forskellige tjenester i kirken. Derfor vil de medvirkende, sangerne Victoria, Casper og Torkil, der også vil spille violin, og organist Aleksander, sætte et nyt og uprøvet program sammen – dog krydret med enkelte perler fra de forgangne års koncerter. Der vil i programmet være musik for kor, solister, instrumentale stykker, og både den rytmiske og klassiske musik vil præge repertoiret. Der er gratis adgang, men husk tilmelding på kirkekonteret.

Del dette: