Du er her: 

I praktik som præst

Gorm Ridder-Jensen skal være i praktik i Lundtofte Sogn indtil foråret. Du kan møde ham til gudstjenester og ved andre lejligheder i sognet. Tag godt imod ham.

Kære Lundtofte Sogn

Jeg hedder Gorm, og jeg skal i praktik i Lundtofte Sogn i forbindelse med mit studie på Pastoralseminariet. Det glæder jeg mig meget til. Jeg skal være i praktik hos Jer over to omgange. Første gang er fra d. 24/2 og to uger. I denne periode skal jeg holde gudstjeneste med Jer d. 1/3 i Geels Kirkesal. I den næste periode, som løber fra d. 4/5 og tre uger frem, holder jeg gudstjeneste d. 10/5 i Lundtofte Kirke. Så skriv datoerne ned – til advarsel eller ihukommelse.

Jeg blev cand.theol. i januar på en afhandling om værdighedsbegrebet i N.F.S. Grundtvigs menneskesyn. Skønt Grundtvig derfor har betydet meget for mig, kan jeg også snakke om andre ting. Og det vil jeg gerne! Jeg ser frem til at skulle være i praktik som præst i jeres sogn.

Alt godt,

Gorm

Del dette: