Du er her: 

Sognerejse i april 2020

Tag med til Syditalien og Amalfikysten 18.-25. april. Vi skal bo på kloster i Sorrento og nyde Syditaliens overflod af kultur, natur og romantiske små byer, der ligger som perler på en snor langs kysten samt naturligvis Italiens kulinariske rigdom.

Vi tager af sted lørdag den 18. april 2020 og hjem igen lørdag den 25. april.

Prisen er 8500 kr. pr. person inkl. ophold, direkte fly (SAS), transport, udflugter og de fleste måltider. Tillæg for enkeltværelse på 790 kr. Husk selv at sørge for rejseforsikring og eventuel afbestillingsforsikring ved for eksempel sygdom.

Det er nødvendigt at være selvhjulpen og godt gående, da der vil være en del niveauforskelle og trapper.

Første infoaften om turen er den 3. oktober kl. 19.30-21.00 i sognegården. Der vil blive holdt to infomøder mere i 2020.

Sidste tilmeldingsfrist er den 5. januar 2020, hvor depositum på 5300 kr. skal være betalt. 

Amalfikysten strækker sig langs den del af Middelhavet, som kaldes Det Tyrrhenske Hav på den sydlige del af Sorrentohalvøen. Området blev opført på UNESCOs verdenskulturarvsliste i 1997 og er et yndet turistrejsemål.

Vi skal bo på kloster La Culla i udkanten af Sorrento med enkle værelser, hyggelig spisesal og flere terrasser med udsigt over Sorrento, bjerglandskaber, hav, omkringliggende øer og Vesuvio.

I løbet af ugen skal vi blandt andet besøge Pompei, Positana, Amalfi og Capri. Fuldt program foreligger ved første infomøde den 3. oktober i sognegården.

Romantiske Amalfi

Amalfikysten er det Italien, vi tænker på, når det er allermest romantisk, når citronlundene er mest frodige og duftende, og det er også citronerne fra Sorrentohalvøen, der regnes for de bedste i Italien. Det er her, vi finder de mest charmerende bugter med mindre havne omkranset af små byer med huse, der rejser sig op ad de stejle bjergsider. Måske derfor har Amalfikysten altid været et yndet opholdssted for kunstnere – også en del danske kunstnere har opholdt sig i længere perioder på Amalfikysten, blandt andet maleren P. S. Krøyer, forfatterne H. C. Andersen, Henrik Ibsen og Karen Blixen.

Hvis du vil med, tilrådes hurtig tilmelding til kirkekontoret, da vi har begrænset antal pladser. Bemærk, at tilmelding først er endelig ved modtagelse af depositum.

Del dette: