Du er her: 

Verdensmusik

Onsdag den 24.oktober kl. 19.30 kan du opleve verdensmusik i Lundtofte Kirke. Det bliver en sjælfuld blanding af rumænsk, dansk og polsk.

Koncert ved rumænske cimbalom-spiller George Mihalache, dansk-polske el-bassist Andrzej Krejniuk og den danske sanger og guitarist Morten Alfred Høirup. En unik blanding af traditionel musik fra deres respektive lande og egne kompositioner krydret med gamle danske sange.

De tre erfarne musikere blander sigøjnernes inciterende bryllupsmusik, den djærve danske folkemusik og den eksperimenterende fusionsjazz, og når de mødes medbringende hver deres musikalske opvækst og baggrund, opstår det, vi i dag så smukt kalder Verdensmusik. Gratis adgang.

Del dette: