Christine Kjærulff Beck

Mit første embede var i Thy, nærmere betegnet ved Hørdum og Skyum Kirker. Efter 12 år i Thy trængte jeg til nye udfordringer, og da min mand fik nyt arbejde, besluttede vi i 2014 at flytte til København. Her fik jeg et vikariat i Ishøj og har siden også været vikar tre andre steder.

Fra Thy til Ishøj... Det lyder som en omvæltning og en stor kontrast. Det er det også, men samtidig er der nu også nogle grundlæggende ting, der ikke er så forskellige endda, uanset om man bor i Thy, i Ishøj eller i Lundtofte. Alle steder kan man nemlig mødes i kirken til både sorg og glæde. Man kan mødes for at tage afsked og for at give plads for sorgen, og man kan mødes for at glæde sig over den lille nyfødte, den glade konfirmand eller over brudeparret. I kirken er der nemlig plads til både sorg og glæde, til at græde og til at grine, ja, til at være menneske.
Jeg har boet mange steder i løbet af mit liv. I byer omkring København, på Samsø og i Viborg. Som ung var jeg au-pair på Island, hvor jeg mødte min mand. Vi studerede begge to i Aarhus og har to sønner, Halldór på 22 og Jens på 18.
Jeg er ansvarshavende for plejehjemsgudstjenester og demensaftener og deltager i menighedsplejen i forskellige sammenhænge. Jeg stiller mig gerne til rådighed for samtaler - på plejehjem, i hjemmet, på mit kontor eller måske på et hospital - og hvis der er et ønske om det, kan vi bede Fadervor og eventuelt også modtage nadveren.