Kirkegårdens lapidarium

Ordet lapidarium kommer af lapidarius, som betyder hugget i sten. Det betegner en samling af mindesten eller bevaringsværdige sten. Der findes lapidarier på mange kirkegårde. De rummer gravsten, som er af høj kunstnerisk værdi, eller de minder eftertiden om kendte personer i lands- eller lokalhistorisk sammenhæng samt fortjenestefulde mænd og kvinder. Forudsætningen for at indlemme en gravsten i lapidariet er, at gravstedsejeren har overdraget retten til gravstedet til kirkegården, og at menighedsrådet har givet sin godkendelse. 

Lundtofte Kirkegårds lapidarium er placeret i kirkegårdens vestlige ende. Lapidariets gravsten er udvalgt på grund af deres tidstypiske karakter. Således repræsenterer de forskellige udtryks-tendenser i kirkegårdens historie. Det er gravstenens udformning, materiale, udsmykning eller indskrift, der begrunder dens udvælgelse til kirkegårdens lapidarium. Eksempelvis blev det populært at opstille natursten på gravene i 1900-tallet. Sådan en finder man også på kirkegårdens lapidarium.

Et andet interessant og tidstypisk eksempel er en gravsten med indskriften, HOVEDKASSERER EMANUEL JOHANSSON, 1886-1954, MOR 1880-1969, REJST AF DANSK TEXTILARBEJDERFORBUND (bemærk MOR). Man vil sikkert ikke kunne finde en tilsvarende indskrift på vor tids gravsten. Også den lille hvide marmorgravsten, der er udformet som en lille bog, er et tidstypisk eksempel og genoptager desuden en ældre tradition. På kirkekontoret finder du en kortregistrant over bevaringsværdige sten på Lundtofte Kirkegård.