Ind- og udmeldelse af Folkekirken

Indmeldelse
Ved dåben bliver man automatisk medlem af Folkekirken.

Hvis du har meldt dig ud af Folkekirken og siden har fortrudt, kan du søge om genoptagelse hos den kirkebogsførende præst i dit bopælssogn. Efter en samtale påtegner præsten din anmodning om genoptagelse, og efter nogle dage vil du modtage en ny dåbsattest.

Hvis du er døbt i en anden kristen kirke i "Faderens, Sønnens og Helligåndens navn", kan du blive optaget i Folkekirken efter samtale med en præst.

Udmeldelse
Hvis du ønsker at melde dig ud af Folkekirken, skal du udfylde et skema, som udleveres af kirkekontoret, og som afleveres sammen med din dåbsattest. Du modtager senere en ny dåbsattest med en påtegning om udmeldelsen.

Efter udmeldelse af Folkekirken

  • Du betaler ikke længere kirkeskat
  • Du har ikke længere ret til kirkelig betjening
  • Når du dør, har du ikke ret til præstelig medvirken ved din begravelse.
  • Underret din familie om beslutningen, som skal respekteres.