LYKKE…

Spørgsmålet om, hvad lykke er, er enkelt at besvare. Lykke har med udsagnsordet ”at lykkes” at gøre – og lykke er, at livet lykkes.

Bemærk, at det sprogligt er en passivform: lykkes. Det er altså noget, der sker med én, noget, der kommer til én. Lykke er ikke grundlæggende et resultat af, hvad man selv gør, hvad man yder og præsterer, nej, det er noget, der udefra – i forholdet til andre mennesker, i forholdet til arbejdet, til naturen, til tilværelsen som helhed – kommer til én, sker med én. Ordsproget ”Enhver er sin egen lykkes smed” har med andre ord ikke megen sandhedsværdi.

Det går godt for Danmark i disse år, og velfærden har vel aldrig været højere. Velfærdsreform og kvalitetsreform skal gøre det gode endnu bedre, og det er selvfølgelig udmærket. Men gør det os mere lykkelige?

Krisetider har vi også oplevet af og til. Uha, tænker vi så, vi kommer til at lide afsavn, pensionsopsparingens værdi falder med aktiekursen, det kommer til at gøre ondt det her, og det er ikke rart at tænke på. Vi bliver fattigere, må indskrænke forbruget, undlade at anskaffe ny bil eller bil nr. 2, sætte stuetemperaturen lidt ned om vinteren, nøjes med en enkelt flaske rødvin til aftensmaden, undvære kaffen til cognac’en osv.

Men bliver vi ulykkelige af det?

Hvis nu lykke var betinget af den slags, er svaret selvfølgelig ja. Men lykke er andet og mere end et højt velfærdsniveau, som vi oplever i øjeblikket, et velfærdsniveau, som økonomisk og materielt er højt, men sjældent er blevet velfærd på det menneskelige plan. Og fordi det sjældent er blevet det, - fordi prisen for de bugnende kapitalpensionskonti er blevet betalt med stress og andre tidstypiske livsstilsproblemer, er det i grunden heller ikke noget særligt, vi mister, hvis det pludselig skulle begynde at gå ned ad bakke med velfærden.

For lykke er, at livet lykkes – at det sker for os, at der er mening i vor tilværelse, at vi finder tid til at lege med vore børn eller børnebørn, at vi finder fred og tillid og fortrolighed i forholdet til andre mennesker, at vi finder glæde og venskab og skønhed og kærlighed.

Den slags kan vi ikke selv lave os eller købe og præstere, uanset hvor stor den danske velfærd bliver. Men det kan heller ikke tages fra os af krisetider, sådan som bilen og kaffen og alt det andet. Og det er godt, at det er sådan, - det er godt, at tilværelsen er så rig, at den giver os disse ting, for det er de ting, som her kommer til os, som vi lever og næres af, - det er dem, der gør livet værd at leve, - det er dem, som får livet til at lykkes.

Kjeld Jørgensen

Sognepræst