Udsmykningen i Geels kirkesal

På væggen bag alteret hænger et stort rød-violet glaskors, der er omgivet af flere små hvide og grålige kors. De hænger diagonalt som små korsblomster, hvis arme smukt folder sig ud som kronblade på en blomst. Dette motiv går igen i hele kirkesalens udsmykning - den genfindes f.eks. på prædikestolen og på kirkesalens nye hvide messehagel.

De fire små korsblomster for enden af armene i det store kors symboliserer de fire evangelister, og de tolv små vertikalt-horisontalt hængende korsblomster, der er fordelt rundt om korset og over indgangen til præsteværelset, symboliserer apostlene eller Israels tolv stammer.

Glaskunstneren Pipaluk Lake har lavet udsmykningen i 1996. Hun arbejder med en teknik, hvor hun laver en form af metal, som hun siden hælder flydende glas over. Da glasset tager farve af metallet, er det præcise resultat uforudsigeligt, og udsmykningen bliver derfor også levende og afvekslende.

Det var oprindelig meningen, at prædikestolen skulle dekoreres med en glasplade med korsblomst-motivet, men undervejs fik Pipaluk Lake den idé, at hun kunne lave et forhæng af metalformene fra de små korsblomster. Det har vist sig at være en meget smuk og simpel løsning. Den glasplade, der var tiltænkt prædikestolen, hænger nu i trapperummet.

Pipaluk Lake lavede tre store glaskors, som kirken kunne vælge imellem – et af dem er siden indgået i samlingen på Glasmuseet i Æbeltoft.

Historien bag udsmykningen

Ved kirkesalens indvielse i 1991 bestod udsmykningen af vævede hessianlignende tæpper, der hang bag alteret og foran prædikestolen. Tæpperne havde tidligere været anvendt i forbindelse med gudstjenester afholdt i Geelsgård kostskoles festsal. Men der fandtes ikke noget kors i kirkesalen.

I 1996 tog menighedsrådsmedlem Dora Dauv-Pedersen initiativ til, at der blev nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for en ny varig udsmykning, med et kors af glas bag alteret.

Der blev taget kontakt til fire glaskunstnere, og da udvalget havde set billeder af kunstnernes tidligere værker, valgte man at besøge Pipaluk Lakes og Lene Bødkers værksteder. De to kunstneres udtryk er meget forskelligt - Pipaluk Lakes er let og luftig, mens Lene Bødkers er mere kraftfuldt og stærkt.

Menighedsrådet besluttede at overlade opgaven til Pipaluk Lake, der gerne ville påtage sig denne opgave trods de begrænsede økonomiske midler. Kirken havde på det tidspunkt afsat 10.000 kr. til projektet.

Under et møde fremlagde kunstneren imidlertid et udkast til en udsmykning af hele væggen bag alteret, og da udvalget fandt det både spændende og smukt, endte det med, at menighedsrådet godkendte projektet selvom det blev betydelig dyrere.

Udsmykningen blev delvist finansieret gennem en testamentarisk gave.