Kirkegårdens historie

På et luftfoto fra 1935 kan man se, hvordan Lundtofte kirkegård så ud som nyanlagt. Tre brede stier markeret med taksalleer danner akser i anlægget, der er bygget op omkring gravhøjen med bautastenen. Taksene frøs ned i de hårde vintre i 1940’erne og blev ­erstattet af thuja. Disse tuja-alleer er blevet fornyet i perioden 1998-2004. I kirkegårdens ­ubenyttede hjørner og omkring gravhøjen blev der plantet birkelunde. Senere er der kommet urnegravsteder i birkelundene, og i den sydlige birkelund er der lagt blomsterløg i 1995.

Lundtofte kirkes personale i 1921. Fra venstre kordegn Martin Rasmussen, kirkesanger Rigmor Gade, kirkekone Mathilde Thomsen, pastor Niels Sværdborg, graver Vilhelm Thomsen, organist Kamma Sværdborg.

Niels Sværdborg var som præst ved Lyngby kirke allerede aktiv i Lundtofte fra de første ønsker om en egen kirke her kom frem i 1914. Vilhelm Thomsen var graver til 1939. Han førte bog over de begravede. I 1920’erne var 31% af dem børn.

Brede Klædefabrik og Lundtofte kirkegård

I gravhøjen i den nordlige side af Lundtofte kirkegård er en direktør for Brede Klædefabrik, Edmund Daverkosen, begravet sammen med sin hustru Olga. Ved siden af højen mod hovedstien er flere af Brede Klædefabriks mestre begravet. På begge sider af højen havde Brede Klædefabriks ansatte ret til fri begravelse fra 1921 til 1952. Fabrikken og direktøren havde bidraget med et ligeligt beløb til købet af jord til Lundtofte kirkegård.

Edmund Daverkosen (1854-1918). Monumentet blev ­tegnet af Lundtofte kirkes arkitekt Harald Lønborg Jensen.

Kirkegårdens symmetrisk opbyggede "Bredeafsnit" afspejler fabrikkens organisation og boliger: Den herskabelig direktørbolig samt mestervillaerne og arbejderboligerne på fabrikkens grund. Der var også skole og børnehave, spisehus, og en stiftelse for gamle.

Brede Klædefabrik ca. 1905. Udfor Mølledammen ses fabrikken, til venstre herfor ses tag og tre skorstene tilhørende direktørboligen. Længerne langs dammen er arbejderboliger fra 1800-tallet, yderst til venstre ses to af mestervillaerne.

Arbejderboliger opført 1890-1920. Fotografen har stået på det nuv. Frilandsmuseum. Til venstre for koen ses to skorstene fra en mesterbolig ved Brede Alle. Foto: Gunnar Jørgensen, 1955

Bevaringsværdige gravsten

På kirkegården står en del gravsten, der er bevaret, selvom de gravsteder, som de har stået på, er nedlagt. De er udvalgt af Byhistorisk Samling for at vise forskellige typer af gravsten, der har været brugt på Lundtofte kirkegård og for at bevare mindet om personer og erhverv i Lundtofte sogn. Man kan læse mere om de enkelte gravsten i de foldere, der er anbragt under historietavlen på kirkegården.

Den ældste sten er fra 1926, fem år efter kirkegårdens indvielse. Den er af en type, der blev anvendt først i 1900-tallet, med en oval poleret plade anbragt i en granitsten. Gravmindet over Søren og Petra Frederiksen fra Hjortekær ligner de såkaldte "himmelporte", der var udbredte sidst i 1800-tallet. Den lille "marmor-bog " genoptager også en ældre tradition.

I 1900-tallet blev det populært at opstille natursten, som de kendes fra mark og strand, og de ses overalt på kirkegårdene. Desuden ses mange natursten, der er savet over og poleret på brudfladen.

Andre valgte at opstille sten, der var fint tilhugget eller polerede. Først i 1900-tallet havde de buer foroven, senere var de ofte rektangulære. Udsmykningen var først i århundredet hugget i stenen. Senere blev det almindeligt at dekorere med en poleret silhuet på sleben baggrund. På Lundtofte kirkegård er mange gravsten udsmykket med roser eller små fugle af kobber.

Hertha og Henry Lundstrøm med det ældste barn, Eigill, i Virum i 1912. Henry Lundstrøm var væver på Brede Klædefabrik, og året efter flyttede de til lejlighed nr. 185 i Brede, i det hus, der kaldtes "Madrid". Henry Lundstrøm var vokset op i Lundtofte, Nymøllevej 124.